Faglig tilgang


 Relationsdannende:
Vi vil altid forsøge at skabe den stærkest mulige relation til vores unge. Når relationen er stærk nok, vil vi påpegynde en mere direkte og målrettet pædagogisk indsats, hvor vi sammen med den unge finder de risikofaktorer, livet har budt dem. Dernæst påbegyndes arbejdet med at opbygge resiliens i den unges liv.

- Disse ting sat sammen med et sundt fællesskab skabt gennem fælles oplevelser, tror vi på, vil forberede vores unge bedst muligt til et bæredygtigt liv efter Tejlgaarden.

 

 

relation

 

Personalet på Tejlgaarden har udformet en model, der illustrerer ovenstående forløb. Fra vi møder den unge, til en målrettet indsats er udformet i fællesskab med den unge.

 Anerkendende:
Vi møder vores unge med en empatisk og anerkendende tilgang. Vi vil hurtigst muligt finde de ting i livet, som vores unge er gode til. Her vil vi bakke op og støtte.

Vi ønsker at motivere den unge til at stå på tær i forhold til sin udvikling. Dog uden at skabe kravsituationer som ikke kan honoreres. Her vil vi tage udgangspunkt i “zonen for nærmeste udvikling.”

ART:
Vi arbejder udfra ART-metoden, der er en adfærdsregulerende tilgang, som hjælper vores unge til at finde passende løsninger i pressede situationer, hvor de før kunne have reageret uhensigtsmæssigt.
 
Vi arbejder både individuelt, men også i hele unge-gruppen, således at vi sammen hjælper hinanden til at skabe et hjem med plads til forskelligheder, udvikling og tryghed i hverdagen. Én gang om året har vi en professionel ART træner ude på Tejlgaarden for at udvikle os og holde os skarpe i forhold til metoden.
© 2018 - Tejlgaarden.dk - CVR: 39128675